Sange fra et dunkelt lysende univers

Sammen med nogle af landets dygtigste musikere har Helene Gjerris indspillet 9 af Per Nørgårds vokalværker fra 1950’erne, 1960’erne, 1980’erne og et enkelt værk fra 2012.  Der er foretaget enkelte instrumentale revisioner for at matche værkerne til besætningen på netop denne indspilning. De 9 værker er baseret på tekster af så forskellige forfattere og digtere som Pär Lagerkvist, Rainer Maria Rilke, Allen Ginsberg, Paul Èluard, Arthur Rimbaud og Adolf Wölfli, og spænder tilsvarende over så forskellige sprog som svensk, tysk, engelsk, fransk og dansk.

Fra ’det norlige sinds univers’ til dødsdyster skæbnetyngde
I den dejligt informative booklet, som følger med cd’en, findes alle teksterne til de 9 værker på originalsprog og med oversættelse til engelsk. Selv for kenderen er det en kæmpe gave at kunne følge med i teksterne og der, hvor ens sprogkundskaber halter at have muligheden for at slå et smut om den engelske oversættelse.

I bookletten kan man også læse om hvordan Helene Gjerris i 2008 tog initiativ til denne cd. Efter at have beskæftiget sig mange år med Per Nørgårds musik, synes hun det var på tide at samle al sin erfaring på en indspilning. Hun tog sin bil (og sandsynligvis også en del mod til sig) og kørte til Langeland for at besøge Per Nørgård, og forelægge ham projektet. Per Nørgård var med på idéen, og sammen arbejdede de sig langsomt hen mod det udvalg af værker, som kan høres på Songs from Evening Land.  

Bookletten byder ligeledes på en virkelig god, klar og kort biografi om Per Nørgård, som lige netop dækker de relevante værkperioder. Man kan læse om hvordan han i sin studietid var særligt inspireret af Sibelius og forestillingen om ’det nordlige sinds univers’. Om hvordan han senere hjemdrog modernismen til Danmark sammen med Pelle Gudmundsen-Holmgren og Ib Nørholm – Per, Pelle og Ib - og inspireret af serialismen, skabte sin egen ’uendelighedsrække’. Og om hvordan han herefter kastede sig over skæve rytmer og interferensfænomener for i 1980erne at udforske menneskesindets mørke sider. Tekstgrundlaget fra denne periode er hårrejsende læsning, og Helene Gjerris’ fortolkning er mesterligt skæbnetung og dødsdyster.

Spændvidde på alle planer
Det hårrejsende kommer tydeligt til udtryk i det makabre værk Plutonium Ode på cd-indspilningen. Plutonium Ode (1980-1984) for sopran og cello med tekst af beat-forfatteren fra 1950erne, Allen Ginsberg, er en poetisk dommedagsvision for sopran og cello. Teksten er vild, mørk og virkelig saftig, og for at i-musik-sætte det, har Per Nørgård anvendt hele paletten af vokale virkemidler. Helene Gjerris både reciterer, sprechgesynger og synger sig igennem atomar totalødelæggelse. Toke Møldrup spiller op med en vanvittig atonal walking bas på celloen og vrænger dødsdrift-agtigt af verden med Helene Gjerris i hånden.

Lige så gruopvækkende og vild Plutonium Ode er, lige så stille, inderlig og fintsansende er Two Recitatives (1955-56) for alt og cello med tekst af Pär Lagerkvist. Skønt besætningen er den samme, er udtrykket helt anderledes sart og skrøbeligt. Linjen i dette tidlige værk er helt enkel og nærmest melodisk, og man kan næsten mærke vinden mod kinden. Sammenligner man de to meget forskellige værker, er det svært ikke blive imponeret over spændvidden i Helene Gjerris’ og Toke Møldrups musikalske udtryk. Og naturligvis også over Per Nørgårds kompositoriske spændvidde.

Schlafen gehen, Schmerz und Not (2012) med tekst af Adolf Wölfli afrunder cd’en. Helene Gjerris har her taget Abend Lied fra Two Wölfli Lieder for choir (1980) og bearbejdet den på spændende vis. Den ’nøgne’ ensemble-klang viger her for en let elektroakustisk bearbejdning, hvor Gjerris har indspillet alle fire korstemmer, ladet Gert Sørensen improvisere smukt på gamelan henover og tilføjet en anelse rumklang. Resultatet er forbløffende og klæder Per Nørgårds musik rigtig godt. Som ’ung lytter på 40’, vokset op med pop og techno i ørerne, falder Helene Gjerris’ lette elektroakustiske bearbejdning mig helt naturlig og selvfølgelig.

Man kan åbenbart alt muligt med Per Nørgårds musik. Og det er rigtig, rigtig spændende og måske noget, der burde gøres noget mere ved.

Professionel vildskab
Der er masser af ekspressive virkemidler i spil i Per Nørgårds vokalmusik: Recitation, deklamation og vokalteknikker, som fører tankerne hen på Schönbergs ’sprechgesang’. Helene Gjerris mestrer den hårfine balance mellem at være tekstbærer og formidler af nogle litterært stærke og dunkle tekster samtidig med, at hun som vokalist smelter sammen med resten af det instrumentale ensemble. Hun fanger de forskellige sprogs særlige klanglige karakteristika, og bruger det på fineste vis som effekt i sine fortolkninger af musik og tekst.

Der er en professionel vildskab i hendes beherskelse af Per Nørgårds vidtfavnende vokalmusik. Når man lytter til Gjerris’ sang, fornemmer man grænseløs beundring, livtag med materialet og års studier af Nørgårds tonesprog. CD’en her synes at være frugten af hendes arbejde: En fantastisk indspilning med sublime musikere og en sublim fortolkning af udvalgte værker for kammerensemble og vokalstemme fra Per Nørgårds mere end et halvt århundrede lange musikalske produktion.